Familiesamtale

Center for Pårørende tilbyder forløb med 3 familiesamtaler, hvor der blandt andet er fokus på at afklare, hvordan alle i familien har det, og om der er behov for mere støtte, for at børnene kan opleve en stabil hverdag.

Få hjælp til at få talt godt sammen om, hvordan I har det 

Når en mor eller far har en psykisk sygdom, påvirker det hele familie – men det kan være svært at tale om. Derfor kan det være nyttigt at få professionel hjælp til at sat ord på, hvordan sygdommen påvirker jer hver især - og jeres hverdag sammen i familien.

Vi tilbyder forløb med 3 familiesamtaler, hvor der både vil være fokus på de voksne og på børnenes behov:

  • Den 1. første samtale er et møde mellem forældrene og 2 medarbejdere fra Center for Pårørende (Team Børn og Unge).
  • Ved de 2 næste samtaler er både forældre og børn med.

Vi lægger vægt på, at samtalerne foregår i en tryg og god stemning - i hyggelige omgivelser.

 

Hvad kan I få ud af familiesamtalerne?

  • Med støtte fra fagpersoner får I mulighed for at få talt godt sammen om, hvordan den psykiske sygdom "forstyrrer" og griber ind i  jeres hverdag.
  • Hver enkelt af jer støttes i bedre at se og forstå sig selv i forhold til den psykiske sygdom og de andre i familien.
  • I får hjælp til at skille "det syge" fra, hvad der reelt kan dreje sig om andre typer af problemer, I kan have i familien, fx konflikter eller kriser i parforholdet.
  • Undervejs afklares det, om I har brug for mere hjælp og støtte for, at børnene kan opleve en stabil hverdag.

I familiesamtalerne får I også information om de samtalegrupper for børn, vi har i Center for Pårørende - og det afklares,  om det vil være relevant for jeres barn/børn at deltage i en af disse. Samtalegrupperne, som vi kalder for  TIMEOUT, giver børnene mulighed for at mødes med andre på deres egen alder, der er i en lignende situation.

Børn kan først komme med i en samtalegruppe, når I har deltaget i et forløb med familiesamtaler.