De særlige pladser

De særlige pladser i Psykiatrien er et behandlingstilbud for borgere, der ud over svær psykisk sygdom også er massivt udfordret på flere andre måder. Under en frivillig og længerevarende indlæggelse tilbydes patienterne et forløb, hvor der under samme tag er fokus på behandling, rehabilitering og recovery.

De særlige sengepladser er etableret i en særskilt og fritliggende afdeling på Brønderslev Psykiatriske Sygehus (Sengeafsnit N1).

Pladserne er også særlige på den måde, at det er kommunerne, der kan henvise borgere til en længerevarende indlæggelse. Det kan være et godt alternativ til de muligheder, der ellers måtte være for at hjælpe borgere med svær psykisk sygdom i kombination med andre store udfordringer, fx misbrug, adfærdsproblemer og sociale problemstillinger.

En indlæggelse vil kun være mulig, hvis borgeren frivilligt accepterer det - og kan se det som en mulighed for at få bedre styr på sit liv.