Skizofrene med blodprop i hjertet får mindre behandling

Ny forskning fra Aalborg Universitetshospital har undersøgt, hvorfor patienter med skizofreni modtager mindre behandling for fysiske sygdomme end psykisk raske personer, når de har haft en blodprop i hjertet.

Rubina AttarMan ved, at skizofrene patienter har det fysisk dårligere og lever i snit 20 år kortere end andre. Det kan skyldes deres medicinforbrug, at de ryger og drikker mere og dyrker mindre motion – og derved er mere i risikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Man ved også, at skizofrene patienter får færre undersøgelser og dermed mindre behandling for fysiske sygdomme.

Medicin- og ph.d.-studerende ved Kardiologisk Afdeling, Rubina Attar, har i et forskningsprojekt undersøgt hvorfor, de får mindre behandling.

- Jeg ville finde ud af, om patienter med skizofreni får de samme tilbud fra lægen om undersøgelse og behandling som psykisk raske – og om de tager imod tilbuddene.

Hun har derfor gransket patientjournaler fra skizofrene patienter, der har haft blodprop i hjertet.

- Ved at gennemlæse kommunikation mellem læge og patient i hver enkelt journal, kunne jeg belyse, om det er lægen, der ikke tilbyder undersøgelse og behandling, eller om det er patienten, der ikke tager imod tilbuddet – eller begge dele.

Studiet inkluderede 47 patienter med skizofreni-diagnose på tidspunktet for deres første blodprop i hjertet. Hver af disse blev målt op imod to psykisk raske patienter. Dvs. at der blev gennemgået i alt 141 patientjournaler.

Fik tilbudt og accepterede mindre behandling

Rubina Attar ledte efter fire forskellige ting i journalerne: 1. Bliver patienten tilbudt undersøgelse? 2. Tager patienten imod tilbuddet om undersøgelse? 3. Bliver patienten tilbudt behandling? 4. Tager patienten imod tilbud om behandling?

- Samlet set viste min undersøgelse, at skizofrene patienter fik tilbudt og selv accepterede mindre undersøgelse og behandling end psykisk raske patienter. Men studiet inkluderer ikke nok patienter til at kunne sige noget statistisk signifikant i analysen af hvert af de fire trin – dvs. hvorvidt patienterne får eller ikke får tilbudt undersøgelse og behandling, eller om patienterne accepterer undersøgelse og behandling. Derfor kan man ikke med sikkerhed udpege præcis hvor i processen, det går skævt.

At der overordnet er forskel i undersøgelse og behandling mellem skizofrene patienter og psykisk raske kan ifølge Rubina Attar både skyldes en lægelig forudindtagethed og stigmatisering af patienter med skizofreni, der gør, at lægen håndterer skizofrene patienter anderledes. Samtidig er skizofrene patienter mere tilbøjelige til at takke nej til både undersøgelse og behandling:

- Nogle skizofrene patienter kan have en modvilje mod at samarbejde, fordi de måske ikke stoler på lægen. De kan også have manglende indsigt i sin egen sygdom og forståelse for vigtigheden af at blive undersøgt og behandlet, og de kan have sværere ved at beskrive eventuelle symptomer for deres læge.

- Jeg håber, at mine resultater kan skabe en opmærksomhed om, at denne forskel sker i vores behandlersystem, siger Rubina Attar, der i en netop påbegyndt ph.d.-afhandling vil gå endnu mere i dybden med forskelsbehandlingen af skizofrene hjertepatienter.

Yderligere information

Studiet er en del af et større forskningssamarbejde under navnet ”CardioSchizoStudyGroup” mellem Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital samt Psykiatrien, Region Nordjylland, påbegyndt af overlægerne Svend Eggert Jensen og Jørgen Aagaard. Samarbejdet skal dels kortlægge sundhedstilstanden blandt skizofrene patienter, dels iværksætte initiativer, der kan bedre den.

Studiets resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE: http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0189289

Kontakt

Medicinstuderende og ph.d.-studerende Rubina Attar
Tlf. nr.: 53 80 07 63 / Mail: r.attar@rn.dk

 Foto: Line Bloch Klostergaard, Kommunikation.

Opdateret