Verdensdagen for selvmords-forebyggelse - 10. september 2010
Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse er en årligt tilbagevendende begivenhed, som markeres internationalt den 10. september. Dagen markeres også i Nordjylland, hvor Center for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Psykiatriske Sygehus inviterer alle interesserede til en eftermiddag med flere oplæg om emnet.

Temaet for Verdensdagen 2010 skal markere den store variation, der er blandt mennesker, der er selvmordstruede. Derfor er den gennemgående overskrift for dette års mange aktiviteter "Many Faces, Many Places: Suicide Prevention Across the World".

I Aalborg vil Center for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Psykiatriske Sygehus tydeliggøre denne forskellighed ved at sætte fokus på selvskadende handlinger og selvmordsadfærd blandt to aldersgrupper: unge mennesker og ældre mennesker.

Som sagt kan alle med interesse for emnet deltage i arrangementet, der altså ikke kun henvender sig til fagfolk.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - man kan bare møde op og være med.

Dagens program

Kl. 13.00 Velkomst
v/ Artüras Sutkus, overlæge og leder af Center for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Psykiatriske Sygehus
Kl. 13.15 Selvmordsadfærd er stadig et stort problem
v/ Louise Gyde Rasmussen, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus
Kl. 13.30 Hvilke problemer og udfordringer er de unge konfronteret med?
v/ Hanne Eriksen, socialrådgiver, Ungdomscenteret, Aalborg Kommune
Kl. 14.00 Selvskadende handlinger og selvmordsadfærd blandt unge mennesker – om risikofaktorer, ressourcer og handlemuligheder
v/ Louise Gyde Rasmussen, psykolog, Center for selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus
Kl. 14.30 Kort pause
Kl. 14.45 Hvilke udfordringer og tab møder de ældre mennesker?
v/ Kristian Cronwald, ældrechef i Aalborg Kommune
Kl. 15.15 Selvmordshandlinger blandt ældre mennesker – risikofaktorer, ressourcer og handlemuligheder
v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus
Kl. 15.45 Livsløbets svære overgange og udfordringer
v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus
Kl 16.00 Tak for i dag
Artüras Sutkus, overlæge og leder af Center for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Initiativet til at afholde Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse er sket på foranledning af International Association for Suicide Prevention (IASP) i samarbejde med WHO.
 


Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Lægesekretær Dorthe Jøker
  • Tlf. 96 31 16 54
  • Opdateret d.
  • 31. august 2010