
Når en forælder er psykisk syg, påvirkes hele familie – også børnene. Det vil ofte være en støtte at få råd og vejledning fra professionelle, der både har fokus på børnene, den psykisk syge voksne og hele familiens behov.
Team børn af psykisk syge tilbyder familiesamtaler - med følgende formål:
- At den psykisk syge forælder, de voksne og børnene kan tale sammen om, hvordan den psykiske sygdom forstyrrer familiens hverdag.
- At den enkelte bedre kan se og forstå sig selv i forhold til den psykiske sygdom og de andre i familien.
- At kunne skille "det syge" fra almindelige (andre) familieproblemer - fx konflikter i forhold til samspillet med børnene eller kriser i parforholdet.
- At afklare, om familien og barnet/børnene er åben, forberedt og indstillet på, at barnet kan deltage i en samtalegruppe – TIMEOUT.
- Medvirke til at afklare, om familien har behov for mere støtte i forhold til at skabe en stabil hverdag for børnene.