Psykiatriens personaleblad: Indsigt & Udsyn
Psykiatriens medarbejderblad hedder "Indsigt & Udsyn". Det udkommer 4 gange om året. Alle medarbejdere i Psykiatrien kan få indflydelse på, hvad bladet skal indeholde. Kontakt bladets redaktør med dine forslag!

Nyeste nummer af personalebladet udkom den 10. juni 2010.

Bladet kan ses her på siden under Links og filer.

Deadline for
indlæg til næste nummer: 

20. august 2010

Du er altid velkommen til at fremsende artikler og fotos til bladets nye redaktør:

Kommunikationsmedarbejder
Dianna Holm Nielsen
dihn@rn.dk

eller

Informationsmedarbejder
Lene Horsholt
96 31 13 28
lene.horsholt@rn.dk 

Tag også kontakt, hvis du har forslag til emner, du synes, bladet skal tage op.

Spørgsmål og svar om personalebladet

Fire gange om året modtager du dit helt eget eksemplar af INDSIGT & UDSYN – og hvad kan du så bruge det til?! Forhåbentlig giver bladet dig indblik i noget af alt det, der sker rundt om i organisationen, og er herved med til at knytte de ca. 900 ansatte i Psykiatrien i Region Nordjylland lidt tættere sammen.

Men der står jo aldrig noget om min afdeling!

  • Og har du tænkt på hvorfor …? Sikkert fordi redaktøren aldrig har hørt fra jer! Og det er en skam, for der foregår helt sikkert også noget spændende, sjovt, anderledes eller på anden måde opsigtsvækkende hos jer, og hvorfor ikke dele det med andre i Psykiatrien?

Jeg har da ikke tid til at sidde og skrive artikler!

  • Sikkert ikke – og det behøver du heller ikke. Redaktøren hjælper gerne med at skrive din historie! Mange af artiklerne i INDSIGT & UDSYN laves på baggrund af interview, hvor redaktøren tager ud og besøger medarbejdere på deres arbejdsplads. Din afdeling kan også få besøg!

Hvis jeg skriver en artikel, bliver den så censureret?

  • Nej - tværtimod. Redaktøren kan hjælpe med at skære din tekst til, så budskaberne kommer klarere frem.
    Det er redaktørens ansvar, at stoffet i bladet er læservenligt og let at gå til.

Hvorfor står der ikke noget om det, der er svært - eller bare for dårligt?!

  • Meget af det, der står i bladet er meget positivt - fordi faktisk er der meget godt at fortælle om Psykiatrien! Bladet giver dog også gerne plads til mere kritiske og undersøgende vinkler, og holdninger og synspunkter er meget velkomne i bladets spalter - så bare fyr løs! Husk det er jer, der færdes ude i det travle liv i afsnit og teams, der for alvor ved, hvor skoen trykker – og hvad det gør ved jer.

Hvem sidder egentlig med i redaktionen?

  • Bladet har ikke en redaktionsgruppe, men kun en redaktør. Det betyder ikke, at medarbejderne er sat uden for indflydelse – nærmest tværtimod: Alle er nemlig i princippet med i redaktionen. Så ring eller skriv til redakøren og fortæl om de emner, du/I gerne vil have fokus på!

Er det psykiatriledelsen, der bestemmer?

  • Nej, psykiatriledelsen afgør ikke, hvad der kommer med i bladet, men har ofte forslag til emner og er i nogle tilfælde med til at prioritere, hvilke historier, der skal bringes hvornår.
    Redaktøreren vurderer løbende de forslag, der kommer ind, og de allerfleste kommer med i bladet i en eller anden form.

Hvad er en egentlig en god historie …?

  • Den gode historie skildrer den virkelighed, du oplever i Psykiatrien. Succesoplevelser og fine resultater er oplagt stof, men husk også det sociale liv og alt det, I er fælles om i hverdagen – også det sjove! Et godt foto kan også fortælle en historie – så send gerne mange flere billeder til redaktøren!